
Det kræver bare ét enkelt kig på én enkelt flaske, så forstår man MOKOs koncept: Råvarer, viden og håndværk – og intet andet!
Økologiske bær, frugt, blade eller andet fra naturen til at give smag. Økologisk rørsukker, der giver naturlig sødme – og en knivspids citronsyre, der giver balance. Vand. Et opkog, så smagsstofferne frigives, og saften konserveres. Så er der saft.
Blomme
Blommen er frugthavens bredskuldrede charmør. Intens og saftig i smagen, masser af sødme fra frugtkødet og et strejf af syrlighed fra skallen.
Hjulpet på vej af et par teskefulde råsukker og et dash citronsyre. Læskende og lækkert.
Solbær
Dybblå og kølig som en stjernesmykket sommernat. Vi husker vist alle barndommens henførte nydelse, når tørsten blev slukket i et glas solbærsaft. Dengang, som nu, kræver det kun saftspændte bær, lidt sukker og citronsyre og vand. Og godt håndværk, forstås.
Citrongræs
Den ultimative friskhedsbombe. Pikant smag af citrus fra citrongræs og saftige limeblade. Serveres iskold på en sommerdag – eller når som helst på året, du har lyst til et lille pift fra de varme lande.
Jordbær
I samme sekund, du letter på låget og mødes af den liflige jordbærduft, er du tilbage i mormors køkken, når hun kogte jordbærgrød. Et par saftige, solmodne økologiske jordbær eller tre, lidt råsukker og citronsyre – og vand. Intet andet.
Hindbær
Fra den gyldne lysning i skoven eller en solvarm sommerhave; alle kender den karakteristiske smag af modne hindbær. Tre-fire styk i en flaske, lidt sukker og citronsyre, vand – så er der solsmag i rå mængder.
Alle fem smagsvarianter samlet i et smukt og stilrent gavesæt. En lille rundvisning i MOKOs saftverden.
Perfekt som gave til den, du holder af – eller til dig selv, hvis du har lyst til eventyr.
Råvarerne til MOKOs produkter er skabt i en respektfuld symbiose mellem naturen og mennesket. Vi samarbejder tæt med vores leverandører. De ved, at vi kun vil have det bedste. Og vi ved, at de også skal have en fair pris for tingene.
Vi har taget et valg: Vi vil hellere bruge tre sublime jordbær end ni halvgode. Derfor er der masser af kraft MOKOs saft.
MOKO er gastronomisk håndværk i den allerhøjeste ende af skalaen. Det er samspillet mellem alle de muligheder, som naturen giver, og alle de måder, som vores kokke vælger at bruge dem på, der gør MOKOs koncept så unikt.
Mennesket har i årtusinder kunne konservere fødevarer uden at bruge kunstige tilsætningsstoffer. Så det kan MOKO selvfølgelig også. MOKOs saft er konserveret ved simpel henkogning.
Vi varmer saften op til kogepunktet og køler den hurtigt ned igen. Sværere er det ikke. Og helt naturligt.
Det kan simpelthen ikke passe, at det skal være kedeligt at blive mæt og slukke tørsten. Ordentlig mad og drikke er en menneskeret. Derfor har vi lavet MOKO.
Med naturens råvarer, menneskehedens samlede erfaring, kokkens kompromisløse kvalitetssans og intet andet, gør vi smagen, duften og skønheden ved enkel, autentisk, økologisk mad og drikke tilgængelig for de fleste.
Se Fødevarestyrelsens smiley-rapport:
Du er altid velkommen med spørgsmål eller forslag. Skriv til os via formularen her til højre, så vender vi tilbage, så hurtigt vi kan.
Du kan også besøge os på facebook, ved at klikke på ikonet.
MOKOfood ApS
Smedevej 18F
7430 Ikast
+45 25 44 82 63
kontakt@moko.dk
Websitet anvender første- og tredjeparts cookies.